Abonnementsbetingelser
📦 Abonnementets indhold
Når du tegner et abonnement hos Vinhuset, modtager du:
Ved vinabonnement: 6 flasker vin af 75cl.
Ved champagneabonnement: 2 flasker champagne af 75cl
Ved ginabonnement: 1 flaske gin 79 cl + 2 tonics 20cl
Kasserne bliver leveret direkte til din adresse enten hver måned, hver 2. måned eller hver 3. måned, alt efter hvordan du har valgt at abonnere.
Indholdet varierer fra gang til gang og er nøje udvalgt af vores eksperter.
💵 Pris og betaling
Prisen for abonnementet fremgår altid tydeligt ved bestilling og er oplyst pr. leveringsperiode. Beløbet trækkes automatisk på det betalingskort, du har tilknyttet, hver d. 1. i måneden.
Alle priser er inkl. moms og evt. afgifter.
🚚 Levering
Levering sker til den adresse, du har angivet, og følger de almindelige leveringsbetingelser hos Vinhuset. Leveringstidspunktet kan variere afhængigt af fragtleverandøren.
🗒️ Binding og opsigelse
Der er ingen binding, medmindre andet er angivet ved bestilling. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement ved at kontakte kundeservice på kontakt@vinhuset.dk .Opsigelse træder i kraft fra næste betalingsperiode. Allerede betalte leverancer refunderes ikke.
📝 Ændringer i abonnementet
Vi forbeholder os retten til at ændre priser og vilkår for abonnementet. Du vil altid blive informeret mindst 30 dage før ændringer træder i kraft. Ønsker du ikke at acceptere ændringerne, kan du opsige abonnementet inden ændringerne træder i kraft.
Vinhuset kan ikke holdes ansvarlig i tilfælde af, at en abonnent ikke har givet sine korrekte oplysninger og som følge heraf ikke har modtaget meddelelser. Medlemmerne er ansvarlige for at tjekke alle deres indbakke-mapper, og Vinhuset kan ikke holdes ansvarlig, hvis meddelelsen lander i spam.
❌ Fortrydelsesret
Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, regnet fra den dag, du modtager din vare. Skulle din ordre bestå af flere leverancer, løber fristen fra modtagelsen af den sidste vare. For aftaler om regelmæssig levering af varer, starter fristen ved modtagelsen af den første vare.
Du skal inden 30 dage fra modtagelse give os besked hvis du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved kontakt@vinhuset.dk eller på tlf.: 31 72 42 51.
I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
📆 Varighed og automatisk forlængelse
Abonnementet er løbende, indtil du selv opsiger det. Betaling og levering fortsætter automatisk, indtil opsigelse er gennemført.
🗳️ Forbehold
Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte varer og leveringssvigt fra vores samarbejdspartnere. Eventuelle billeder og beskrivelser af produkter er vejledende og kan afvige fra det leverede produkt.
🗑️ Reklamation og mangler
Der gælder de almindelige regler for reklamation i henhold til købeloven. Hvis du modtager en beskadiget eller mangelfuld vare, skal du kontakte kundeservice hurtigst muligt. Kundeservice kommer du i kontakt med, ved at henvende dig på kontakt@vinhuset.dk
🔞 Aldersgrænse
For at tegne et abonnement hos Vinhuset skal du være fyldt 18 år. Ved bestilling bekræfter du, at du er over 18 år. Vi forbeholder os retten til at foretage alderskontrol og afvise levering, hvis du ikke kan dokumentere din alder.
🏡 Ændring af leveringsadresse
Som abonnent er du selv ansvarlig for at oplyse korrekt og opdateret leveringsadresse. Hvis du flytter eller ønsker levering til en ny adresse, skal du give besked til Vinhuset senest d. 20. i måneden før næste planlagte levering. Vi kan ikke holdes ansvarlige for leverancer, der ikke når frem, hvis adresseoplysninger ikke er opdateret. Du kan ændre din adresse ved at henvende dig på kontakt@vinhuset.dk
📣 Klage og feedback
Hvis du som kunde ikke er tilfreds med dit gin abonnement, eller oplever problemer med leveringen, kvaliteten eller andet, opfordrer vi dig til at kontakte os hurtigst muligt. Vi tager alle henvendelser seriøst og ønsker at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse.
Du kan også sende ris eller ros – din feedback er vigtig for os og hjælper os med at forbedre vores produkter og service.
For at gøre en klage eller give feedback, bedes du skrive til os på: kontakt@vinhuset.dk
Vi bestræber os på at besvare din henvendelse inden for 5 arbejdsdage og finde en tilfredsstillende løsning.
✔️ Fri fragt på abonnementer
Abonnementsløsninger leveres altid med fri fragt til den angivne leveringsadresse.
📞 Kontaktoplysninger
Vinhuset ApS
Industrivej 24
7900 Nykøbing Mors
Telefon: +45 31 72 42 51
Email: Kontakt@vinhuset.dk
CVR: 42692832


