Hvad er rosé?

Kort fortalt er rosé en vin, der stilistisk ligger mellem hvidvin og rødvin, både i farve, struktur og smag. Den laves som regel på blå eller røde druer, ligesom rødvin, men druesaften får kun lov at være i kort kontakt med skallerne, før de fjernes igen. Det er netop den korte skalkontakt, der giver rosé dens karakteristiske farve, fra sart og lys laksefarvet til en mere intens pink. Det er også derfor, kvalitetsrosé som regel ikke er en blanding af færdig rødvin og hvidvin, men sin egen selvstændige vintype med friskhed, saftig frugt og stor alsidighed ved bordet.

Sådan lyder det korte svar. Men selvom definitionen er enkel nok, er rosé nok den vin, der bliver ramt af flest myter og skæve forestillinger, og dem vil jeg gerne gøre op med i resten af denne artikel.

Hvis der er én vin, som Bjarke og jeg bliver nødt til at forsvare igen og igen, så er det netop rosé. "Er det ikke bare rødvin og hvidvin blandet sammen?" "Er den ikke altid sød?" "Er det overhovedet en rigtig vin, man kan tage seriøst?" Vi har hørt det hele, og som du allerede kan se ovenfor, holder næsten intet af det stik.

Rosé er nemlig en af de mest spændende, og faktisk teknisk ret krævende, vine at lave ordentligt. Så tag dig et glas, gerne en rosé, og lad mig tage dig igennem, hvordan den helt præcist bliver til, og hvorfor den fortjener en langt bedre plads på din vinhylde, end den ofte får.

Myten, der ikke vil dø: er rosé bare rødvin og hvidvin blandet?

Lad os tage den mest udbredte misforståelse først, for den hører Bjarke og jeg nok oftere end noget andet: "Rosé er vel bare rødvin og hvidvin blandet sammen?"

Nej. Faktisk er det ulovligt at lave rosé på den måde i stort set hele Europa, herunder i Frankrig, hvor nogle af verdens mest anerkendte roséer bliver lavet. Der findes kun én undtagelse, og den kommer vi til om lidt.

Så hvor kommer farven fra, hvis ikke fra rødvin? Svaret er skallerne. Al druesaft er nemlig klar som vand, uanset om druen er grøn eller mørkerød. Det er kun skallen på druen, der indeholder farvestoffet. Rosé bliver altså lavet af røde eller blå druer, ligesom rødvin, men saften får kun lov at være i kort kontakt med skallerne, før de fjernes igen. Jo længere kontakt, jo dybere farve.

Sådan bliver rosé faktisk lavet

Der findes grundlæggende tre metoder, vinmagere bruger, og de giver hver deres stil af rosé.

Direkte presning er den mest skånsomme metode. Druerne presses næsten som til hvidvin, og saften får kun et kort strejf af skallerne, inden den løber fra. Det giver de blegeste og mest delikate roséer, den stil du kender fra klassisk Provence.

Maceration betyder, at skallerne får lov at trække i saften i alt fra nogle timer til et par dage, alt efter hvor meget farve og smag vinmageren ønsker, før de fjernes, og resten gæres videre som en hvidvin.

Saignée, eller "blødning" på dansk, er lidt anderledes. Her er rosé faktisk et biprodukt af rødvinsproduktion. Vinmageren tapper lidt saft fra en rødvinsgæring tidligt i forløbet for at gøre den tilbageværende rødvin mere koncentreret, og den aftappede saft bliver så til rosé.

Og så var der undtagelsen: I Champagne-regionen er det faktisk tilladt at blande en smule færdig rødvin i hvidvinen for at lave rosé Champagne. Det er den eneste region i EU, hvor denne metode er lovlig, og det skyldes, at det giver vinmagerne mere præcis kontrol over farve og stil fra år til år.

Nej, rosé er ikke altid sødt (og farven lyver for dig)

En anden ting, Bjarke og jeg tit møder, er troen på, at rosé altid er sødt. Det er nok en arv fra den amerikanske "White Zinfandel"-bølge i 80'erne og 90'erne, som gav rosé et sødt og lidt for simpelt ry, den mange steder stadig kæmper med den dag i dag.

Virkeligheden er, at de fleste kvalitetsroséer, særligt fra Provence, det sydlige Rhône og store dele af Spanien og Italien, er knastørre. Sødme er et bevidst valg, vinmageren træffer under produktionen, ikke en egenskab alle roséer automatisk har.

Og her er noget, der overrasker de fleste: farven fortæller dig faktisk ikke, om vinen er sød eller tør. En bleg, næsten laksefarvet rosé er som regel knastør, men det kan en mere intens pink en også sagtens være. Farven handler om, hvor længe saften har haft kontakt med skallerne, altså smag og stil, ikke om sukkerindhold.

Sådan smager og dufter en god rosé

Ligesom med farven er der heller ingen facitliste for smagen, men nogle kendetegn går igen. De fleste roséer byder på friske toner af jordbær, hindbær og ribs, ofte krydret med citrus eller pink grapefrugt og en anelse blomst. Nogle har også et let krydret eller mineralsk præg, som giver ekstra spænding i glasset. Alkoholindholdet ligger typisk mellem 11 og 13,5 procent, alt efter drue, klima og vinmagerens stil, altså nogenlunde på linje med de fleste hvidvine.

Noget andet, jeg gerne vil gøre op med, er ideen om, at en vin kun er god, hvis den kan holde i årevis. De fleste roséer er nemlig lavet til at blive drukket unge, gerne inden for et til tre år efter høsten, mens frugten og syren stadig er på sit livligste. Det er ikke en mangel ved rosé. Det er selve pointen. En god rosé er ikke bygget til at blive gemt væk i kælderen, den er bygget til at blive drukket nu, mens den er på sit bedste.

Hvor kommer de bedste roséer fra?

Rosé kan i princippet laves af enhver rød drue, men nogle områder og druer har for alvor gjort sig bemærket.

Provence i Sydfrankrig er verdens mest berømte rosé-område, men også Languedoc, Rhône-dalen og Bordeaux leverer stærke franske roséer. Den klassiske Provence-stil er blegt lyserød og elegant, typisk lavet på Grenache, Cinsault, Syrah og Mourvèdre. Vil du prøve den klassiske stil, er vores Grain de Soleil fra Côtes-de-Provence et rigtig godt sted at starte.

I Spanien hedder det rosado, og her bruges ofte Tempranillo eller Garnacha til friske, frugtige udgaver med lidt mere farve og fylde end den franske stil. Vores Dusita Rosado på Tempranillo er et godt eksempel.

I Italien kalder de det rosato, og der er lige så stor variation, som du finder i landets rødvine, alt efter region og drue. Vores Carapaia fra Sicilien er et fint eksempel, med sin delikate, lyserøde kirsebærfarve.

Og så er der Pinot Noir, som de fleste kender fra rødvin og Champagne, men som også står bag nogle af de mest elegante og delikate roséer, der findes, særligt fra Alsace og Tyskland. Vores Edouard Leiber Rosé på 100% Pinot Noir fra Alsace er et fint eksempel på den stil.

Er du nysgerrig efter at smage dig rundt, har vi samlet hele vores udvalg af rosévin her.

Og skulle du tro, at rosé kun findes som stille vin, er der lige én myte til at aflive: den findes også mousserende. Fra Cava i Spanien til Crémant i Frankrig og selveste rosé Champagne sprudler rosé lige så gerne, som den ligger stille i glasset. Vil du prøve den boblende side af rosé, er vores Xipella Rosé Cava Brut et oplagt bud, perfekt som aperitif.

Rosé fortjener en plads ved det gode bord

Den sidste myte, jeg gerne vil gøre op med, er den om, at rosé kun er en letbenet sommervin, du drikker i haven og ikke tænker videre over.

Sandheden er, at en god, tør rosé er utrolig alsidig til mad, faktisk mere alsidig end de fleste andre vine. Den har som regel nok syre og friskhed til fisk, skaldyr, laks og tun, men samtidig nok krop til at følge med kylling, tomatbaserede retter, lette pastaretter, risotto, tapas eller en salat med fetaost. Rosé ligger nemlig lige midt imellem hvidvin og rødvin i stil, og det gør den til noget af det mest fleksible, du kan sætte på bordet, uanset om det er en hverdagsret eller en tapasaften med venner.

Bjarke siger tit, at en god rosé er den mest undervurderede flaske på hylden, og jo mere jeg selv smager mig igennem forskellige stilarter, jo mere kan jeg kun give ham ret.

Ofte stillede spørgsmål om rosé

Er rosé lavet af rødvin og hvidvin blandet sammen? Nej, det er en udbredt misforståelse. Med undtagelse af rosé Champagne er det faktisk ulovligt i de fleste vinlande. Farven kommer fra kort kontakt med skallerne på røde druer, ikke fra at blande to færdige vine.

Er rosé altid sødt? Nej. De fleste kvalitetsroséer er faktisk knastørre. Sødme er et bevidst valg, vinmageren træffer under produktionen, ikke en generel egenskab ved rosé.

Kan man se på farven, om en rosé er sød eller tør? Nej, farven fortæller ikke noget om sødmen. En bleg rosé kan sagtens være lige så tør som en mere intens pink en, og omvendt. Farven handler mest om, hvor lang tid saften har haft kontakt med skallerne.

Hvad passer rosé bedst til? Rosé er en af de mest alsidige vine til mad, fordi den ligger midt imellem hvidvin og rødvin i stil. Den passer godt til fisk og skaldyr, salater, letkrydret mad og grillmad.

Hvor meget alkohol er der i rosé, og ved hvilken temperatur skal den serveres? Alkoholindholdet ligger typisk mellem 11 og 13,5 procent. Stille rosé smager bedst ved 6-8 grader, mens en mousserende rosé gerne må være en anelse koldere.

Hvor længe kan man gemme en rosé? De fleste roséer er lavet til at blive drukket unge, typisk inden for et til tre år efter høsten, mens frugten og syren er på sit friskeste. Det er ikke et tegn på lavere kvalitet, det er bare ikke den type vin, der er tænkt til at ligge i årevis.

Skål og god fornøjelse

Jeg håber, du nu ser rosé med lidt andre øjne, end da du startede med at læse. Til daglig står Bjarke og jeg altid klar, hvis du er nysgerrig og har lyst til at smage dig igennem de forskellige stilarter.

Det bedste ved rosé er, at der er langt mere at opdage, end de fleste går rundt og tror. Så næste gang nogen kalder den "ikke en rigtig vin", ved du nu bedre.

Skål fra os hos Vinhuset.