Indkøbskurv

Calculating

Din kurv er tom

📢 På grund af Folkemødet på Bornholm kan vi desværre ikke levere til øen i uge 24.
  • Lækre drinks med gin

    Lækre drinks med gin

    Er du vild med gin og vil gerne prøve at lave nogle lækre drinks i stedet for den klassiske Gin & Tonic? Så kommer der her nogle rigtig lækre drinks med gin, som passer til enhver smag.

     

    Tom Collins

    En Tom Collins giver en lignende oplevelse som en Gin&Tonic, så hvis du er vild med G&T, så er denne drink med garanti noget for dig. Det er en forfriskende og syrlig drink, som er blevet utrolig populær verden over.

    Opskrift på Tom Collins:

    • 4 cl gin
    • 4 cl citronsaft
    • 2 cl Monin rørsukkersirup
    • Toppes med danskvand

    Bland gin, sirup og citronsaften sammen i et højt glas med isterninger – du kan med fordel shake det i en cocktailshaker, hvis du har dette. Top glasset med danskvand og pynt gerne med en citron eller appelsin.

     

    Gin Hass

    En Gin Hass må vist siges at være en klassiker, når det kommer til gindrinks. Den søde smag fra mangoen og det syrlige fra lime og lemon-sodavanden komplimenterer hinanden helt perfekt – og giver derfor en rigtig forfriskende drink.

    Opskrift på Gin Hass:

    • 4 cl gin
    • 2 cl Monin mangosirup
    • Saften fra ½ lime
    • Top med lemon-sodavand

    Shake gin, mangosirup og limesaft. Hæld indholdet i et glas med isterninger og top med lemon sodavand. Pynt eventuelt med en limeskive.

     

    Gin Mojito

    En Gin Mojito er et lille twist på den klassiske Mojito med rom. Det er en forfriskende og let sødlig drink, som du med fordel kan tilføje andre smage ved at vælge en anden sirup – måske hindbær eller passionsfrugt?

    Opskrift på Gin Mojito:

    • 4 cl tør gin
    • 7 mynteblade
    • 2-3 limebåde
    • 2,5 cl Monin rørsukkersirup eller Monin mojito mint sirup, hvis du vil have mere mint smag
    • 5 cl æblejuice

     

    Bland det hele sammen i et glas med isterninger – eller brug din shaker. Du kan også bruge danskvand, som i en klassisk Mojito, men æblejuice komplementerer ginnen bedre – vil du hellere have danskvand, undlader du bare æblejuicen og topper med danskvand til sidst. Vil du have en Mojito med en anden smag, er det bedst at lave Mojitoen, som den klassiske Mojito, og bruge danskvand i stedet for æblejuice.

     

    Gimlet

    En Gimlet er en frisk og syrlig drink. Drinken er dejlig nem at have med at gøre, og den er ufattelig god til personer, som elsker citrusdrinks.

    Opskrift på en Gimlet:

    • 4 cl gin
    • 4 cl Monin lime sirup

    Bland det hele sammen – eller shake det i en shaker. Pynt gerne med en limeskrive.

     

    French 75

    En French 75 er en mousserende og frisk drink, som de fleste vil elske. Er du vild med mousserende drinks og gin, så er dette garanteret et hit. Drinken er syrligsød med en frisk smag af citron.

    Opskrift på French 75:

    • 10 cl champagne, prosecco eller anden mousserende vin
    • 4 cl gin
    • 1,5 cl citronsaft
    • 1,5 cl Monin rørsukkersirup

    Shake gin, citronsaft og rørsukkersirup med is. Hæld blandingen i et champagneglas og top med den mousserende vin.

     

    Bramble

    Er du vild med frugt drinks, er en Bramble lige noget for dig. Drinken er småsyrlig, samtidig med at den har en frisk brombærsmag. 

    Opskrift på Bramble:

    • 5 cl tør gin
    • 2 cl Monin rørsukkersirup
    • 1 cl Monin Brombærsirup
    • 3 cl citronsaft 

    Shake gin, rørsukkersirup og citronsaft med isterninger. Hæld indholdet over i et glas og hæld brombær over bagsiden på den ske, så den lægger sig som et lag nederst i drinken.

    Du kan også lave en Bramle med andre smage end brombær, ved at tage en anden sirup – for eksempel med hindbær i stedet.

    Du har skrevet dig op til nyhedsbrev
    Denne e-mail er allerede skrevet op